Ideen bag prisen "Årets Søskendekram" er, at give en person, forening
eller andre en pris i form af en gave fra Søskendekrams brugere. Det
skal være en person eller en forening, der har gjort noget specielt for
dig som bruger eller som har gjort noget specielt for os som søskende,
når vi har mistet.
De 3 kandidater var:
Mindet.dk, Danske
Bedemænd samt Landsforeningen for efterladte efter selvmord.
Vinderen blev "Danske
Bedemænd"

Det blev en tæt afstemning, meget tæt. Tak til de mange der stemte, og
tak for de mange ord der fulgte med. Prisen vil blive overrakt til
Danske Bedemænd snarest.
"Jeg indstiller Danske
Bedemænd. Vores bedemand var der for os hele tiden, jeg blev lige så
meget inddraget i det hele som mine forældre og han talte også TIL mig
og lyttede til mine behov. Det gav mig ro og overskud i denne svære tid"
"Danske Bedemænd har
fortjent prisen. Alle de 3 kandidater har fortjent den. "Min bedemand",
var en dame der ikke var berøringsangst og som selv havde oplevet at
miste. Hun gav mig troen på, at jeg skulle vise min bror, at selv om han
havde valgt sit liv fra. Så elskede/elsker jeg ham og vil nu vise ham,
resten af mit lange liv, hvad han valgte fra"
"Jeg håber Danske
Bedemænd vinder, jeg vil i hvert fald gerne stemme på dem. De gjorde min
sorg lettere at bære"
"Danske Bedemænd.
Vores bedemand var helt unik. Vi havde i familien en lukket samling i
kapellet. Hvor han sang så smukt ved kisten - det rørte mig dybt i
hjertet, at han gav så meget af sig selv for os, som familie. Det var en
unik oplevelse. Jeg har den dybeste respekt for hans arbejde den dag i
dag. Tak fordi du gjorde en forskel"
Årets Søskendekram 2011
er i år et fantastisk maleri, der hedder "søskendekærlighed". Maleriet
er doneret til Søskendekram af en lokal kunstner i Frederikssund,
Lailasilke. Du kan læse mere om hendes skønne malerier på
www.lailasilke.dk

Det donerede maleri af Lailasilke
- "Søskendekærlighed" - Søskendekram siger
"tusind tak"!