Henrik

Henriks historie
Min storebror bliver aldrig mere end 28 år…

Onsdag d. 17. oktober 2001 døde min storebror Henrik!!! Henrik havde sammen med min Far et firma, hvor de kørte grise til slagteriet i Ringsted. Og da Henrik denne dag var på vej mod Ringsted med 100 grise på ladet, skete det, der ikke måtte ske!

Da han kommer kørende igennem Guldborgsundstunnellen, er der på Falster-siden sket et kæmpe harmonikasammenstød. En voldsom tåge blandet med havgus har gjort, at der er en sigtbarhed lig nul.

De 10-12 biler, der allerede er kørt op bag i hinanden, kører Henrik op bag i – og til slut vipper en lang lastbiltrailer op og klemmer Henrik fast. Det hele begynder at brænde – og det samme gør Henrik!!! Når jeg sidder og skriver dette – så er det stadig helt ufatteligt for mig. Jeg lærer nok aldrig at fatte, at det var det, der skete. I mit hoved er Henrik ”bare” død – alt det der med, at han blev fastklemt, måske oplevede noget af det hele og derefter brændte til ukendelighed – det har min hjerne valgt ikke at fatte. Jeg ved, at det er sandheden – men den er sgu for urealistisk til, at jeg kan fatte det 100%.

Vi fik aldrig lov at se Henrik – der var ikke noget, vi kunne genkende. Jeg ved godt, at jeg ikke ville ønske at se Henrik, som han endte. Men at jeg ikke har set ham død, er nok en af hovedårsagerne til, at jeg stadig ikke fatter, at han aldrig kommer mere.

Vi hørte om ulykken fra folk, der havde hørt om de fritløbende grise i radioen. Derefter fandt vi rimelig hurtigt ud af, at Henrik var indblandet. Men der gik yderligere omkring en time før en betjent kunne fortælle min Far (som var kommet retur fra Ringsted i den anden lastbil) at Henrik var død…

Jeg kan huske, at min Far ringede hjem – og jeg skreg bare ”NEJ!!!” – og hamrede mine knytnæver ned i bordet. Ikke min bror!! Min storebror og jeg havde et ret specielt forhold – og jeg vil aldrig komme mig over, at han er død. Jeg savner ham at snakke med. Vi delte hemmeligheder, som ingen andre kender til. Henrik var en, jeg altid kunne betro mig til og omvendt. Det savner jeg vildt meget i dag.

I dagene efter Henriks død og til efter hans begravelse boede jeg hos mine forældre. Jeg sov ikke – og jeg spiste ikke de to første dage. Jeg blev familiens ”praktiske gris”. Jeg skrev mindeord – og pludselig ville resten af familien gerne have, at jeg skrev et mindeord, der var fra os alle. Så begyndte jeg at skrive afskedsbrev til at ligge i kisten – og så gjorde de andre også… Det var som om, at jeg blev vildt praktisk – det var mig, der tænkte over tingene – og så fulgte de andre trop. Derefter skrev jeg et afskedsbrev, som skulle læses højt i kirken – og gæt hvad?! Det endte også med at blive fra hele familien…

Efter Henriks død er mit liv blevet vendt på hovedet. Der er sket så mange ting som, hvis jeg ser tilbage, alt sammen er en følgevirkning af Henriks død. Først sagde jeg min lejlighed op og købte Henriks hus. Med til huset fulgte Henriks forkælede kat, som jeg stadig har. Den har fået strenge ordrer på at leve mindst lige så længe som mig!!! For jeg lovede Henrik i mit afskedsbrev, at jeg ville passe godt på Bamse.

Derudover er jeg blevet kæreste med Teddy, som Henrik faktisk havde forudsagt et ½ år, inden han døde – lidt skræmmende – men jeg tror på, at der er en højere mening med det…

Endelig sagde jeg 1 år efter Henriks død mit job som revisor op. Og nu læser jeg til pædagog – lidt af et skift – men jeg har efter Henriks død tænkt meget på, at det er for dumt at arbejde med noget, bare fordi man er god til det. Og jeg havde ikke hjertet med mig på revisionskontoret – så derfor tog jeg konsekvensen og valgte med hjertet…

Selvom der nu er gået et stykke tid efter Henriks død – så fylder han stadig ufattelig meget i min hverdag. Jeg har oprettet et minde for ham på mindet.dk – et sted, som jeg bruger meget til ”bare” at sidde og mindes ham.

Jeg gruer meget for den dag, hvor jeg bliver ældre end Henrik. For mig vil Henrik altid være 28 (selvom vi har passeret hans 31 års fødselsdag) – og jeg synes, det er vildt underligt, at jeg skal blive ældre end min storebror.